Jens Sølund, bassist.

– Mere end 60 års swingende jazz med Danmarks bedste musikere og bands –

Jeg føler mig meget priviligeret:

– Jeg har i mere end 60 år spillet – og spiller stadig – med eliten af danske jazzmusikere, der spiller swingende ældre jazz.

–  Har  I dag mit eget band; “Sølunds Hotline” med nogle af mine dejlige musikalske venner, der har været — og stadig er –  blandt landets bedste musikere. Vi spiller et bredt repertoire med to blæsere og fire mand i rytmegruppen. En usædvanlig besætning.

– Jeg har i 30. år spillet med i “Hans Knudsen Jumpband”, hvor vi er de samme fire som da vi startede i 1992. Fed boogie, blues  og jazz.

– Jeg var i 20 år med i “Papa Bue’s Viking Jazzband i bandets storhedstid, har turneret i mere end 30 lande på fem kontinenter og mødt og spillet med – nogle gange også indspillet med – amerikanske jazzmusikere, jeg altid har beundret.

– Jeg har også spillet med “Tribute To Papa Bue“, bestående af musikere, der alle på et eller andet tidspunkt har spillet med Papa Bue, der fortsat holdt liv i Papa Bues musik efter Papa Bues død i 2011.

– Jeg var i mange år en del af “Fessor And His Jazz Kings”, hvor Ole “Fessor” Lindgreen havde samlet musikere fra en (længe savnet) generation af fremragende yngre musikere, der har fundet tilbage til jazzens rødder og spiller swingende jazz med stor entusiasme og originalitet.

 

– Og så er jeg er ofte med i andre sammenhænge, hvor man lige mangler en “til at stå bagi og trække i trådene”.

Derudover bliver jeg i stadig stigende grad bestilt til at holde foredrag om feks. “60 år med bassen og jazzen” og “20 fantastiske år med Papa Bue”. 

På baggrund af mange opfordringer og erfaringen fra mine foredrag har jeg udgivet bogen “20 fantastiske år med Papa Bue”, og jeg har oprettet Facebook siden, “Papa Bue’s Viking Jazzband“, hvor der er hundredvis af opslag om Papa Bue, musikeksempler og udklip, der fortsat bliver udvidet.

 

Gå på eventyr i menuerne øverst på denne side og se:

20 fantastiske år med Papa Bue af Jens Sølund

20 fantastiske år med Papa Bue af Jens Sølund – Forlaget Kingo

* Præsentation af de bands, jeg spiller med i dag

* Information om foredrag og anekdoter

* Udførlig biografi

* Cover-fotos af udgivelser på CD og vinyl 1963-2023

* Omfangsrigt galleri af fotos og udklip fra perioden 1960-2023

* Komplet diskografi 1963-2023

* Information om kontakt og booking

Forhåbentlig vil mange få glæde af hjemmesiden – og jeg selv få mange ekstra bookinger…

Swingende hilsener

Jens Sølund